Sådan gør du bodelingen op

På denne side kan du læse om, hvordan man gør bodelingen op ved en skilsmisse.

Den kvantitative bodeling

Når man skal gøre jeres formue op, skal man først lave en kvantitativ bodeling. Dette betyder, at man rent talmæssigt skal opgøre, hvor stor en andel af jeres samlede formue, I hver især har krav på at få. Når denne talmæssige opgørelse er på plads, skal man herefter fordele de fysiske aktiver; dette kaldes den kvalitative bodeling.

På denne side kan du læse om den kvantitative bodeling – altså den talmæssige opgørelse. Hvis du vil læse mere om selve den fysiske fordeling af aktiverne (den kvalitative bodeling), kan du klikke her.

Ved almindeligt formuefællesskab

Hvis I har et almindeligt formuefællesskab, og dermed ikke har noget særeje, skal alle jeres aktiver og passiver som udgangspunkt indgå i delingsformuen.

Det er alle de aktiver og passiver, som I ejer pr. den dato, hvor I anmoder om separation eller skilsmisse, som skal indgå i jeres delingsformue.

Herefter skal denne delingsformue som udgangspunkt deles mellem jer med halvdelen til hver.

For at kunne lave denne deling, laver man en opgørelse over, hvad hver ægtefælle ejer. Dette kaldes en opgørelse af ægtefællernes bodele.

Opgørelse af bodele

Man opgør hver ægtefælles bodel for sig. Hvis en ægtefælles bodel er positiv, har den anden ægtefælle krav på halvdelen af bodelen. Er bodelen derimod negativ, dvs. at en ægtefælle har flere passiver end aktiver, skal den anden ægtefælle ikke overtage halvdelen af gælden. Således er det alene en positiv bodel, som man skal dele med den anden ægtefælle.

For at kunne udarbejde en opgørelse over bodelene, er det nødvendigt at kende værdien af de enkelte aktiver. Det er markedsværdien, som aktiverne skal fastsættes til. Altså, hvad man vil kunne sælge de respektive aktiver for til en tredjemand. Større aktiver såsom fast ejendom, virksomheder m.v., vil man typisk få vurderet af en vurderingsekspert.

Nedenfor kan du se forskellige regneeksempler på, hvordan en opgørelse af bodelene kan se ud. Hvis du har spørgsmål til hvordan man gør bodelingen op, så kan du med fordel ringe til os på 70101330.

Eksempel på en bodeling, hvor begge bodele er positive:

Aktiver/passiver	Ægtefælle 1’s bodel	Ægtefælle 2’s bodel
Ejendom, som ejes i fællesskab. Markedspris i alt: 1 mio. kr.	500.000,00	500.000,00
Fælles gæld i ejendommen. I alt: kr. -500.000,00	-250.000,00	-250.000,00
Bil, som alene ejes af ægtefælle 1.	100.000,00
Ægtefællernes respektive bankkonti	50.000,00	100.000,00
Bodele i alt:	400.000,00	350.000,00

Således er der en delingsformue på i alt kr. 750.000,00, når ægtefællernes bodele lægges sammen.

Ægtefælle 1 skal aflevere halvdelen af sin positive bodel til ægtefælle 2, dvs. kr. 200.000,00.

Ægtefælle 2 skal aflevere halvdelen af sin positive bodel til ægtefælle 1, dvs. kr. 175.00,00.

På den måde ender hver ægtefælle med kr. 375.000,00, hvilket er halvdelen af den samlede delingsformue på kr. 750.000,00.

 

Eksempel på en bodeling, hvor den ene ægtefælles bodel er positiv, og den anden ægtefælles bodel negativ:

Aktiver/passiver	Ægtefælle 1’s bodel	Ægtefælle 2’s bodel
Ejendom, som ejes i fællesskab. Markedspris i alt: 1 mio. kr.	500.000,00	500.000,00
Fælles gæld i ejendommen. I alt: kr. -500.000,00	-250.000,00	-250.000,00
Bil, som alene ejes af ægtefælle 1.	50.000,00
Billån, som ægtefælle 1 alene hæfter for	-400.000,00
Ægtefællernes respektive bankkonti	0,00	100.000,00
Bodele i alt:	– 100.000,00	350.000,00

Således er der en delingsformue på i alt kr. 250.000,00, når ægtefællernes bodele lægges sammen.

Ægtefælle 1 har en negativ bodel på -100.000,00. Denne negative bodel skal ægtefælle 2 ikke hæfte for, hvorfor ægtefælle 1 beholder sin egen bodel.

Ægtefælle 2 har derimod en positiv bodel på kr. 350.000,00. Ægtefælle 2 skal aflevere halvdelen af sin positive bodel til ægtefælle 1, dvs. kr. 175.00,00.

Dermed ender ægtefælle 1 med at have kr. 75.000,00, når ægtefælles 1’s egen gæld trækkes fra, mens ægtefælle 2 ender med kr. 175.000,00.

Eksempel på en bodeling, hvor begge ægtefællers bodele er negative:

Aktiver/passiver	Ægtefælle 1’s bodel	Ægtefælle 2’s bodel
Ejendom, som ejes i fællesskab. Markedspris i alt: 1 mio. kr.	500.000,00	500.000,00
Fælles gæld i ejendommen. I alt: kr. 1,5 mio. kr.	-750.000,00	-750.000,00
Bil, som alene ejes af ægtefælle 1.	50.000,00
Billån, som ægtefælle 1 hæfter for	-400.000,00
Ægtefællernes respektive bankkonti	0,00	100.000,00
Bodele i alt:	– 600.000,00	-150.000,00

Således er der en samlet negativ delingsformue på kr. -750.000,00, når ægtefællernes bodele lægges sammen.

Idet begge ægtefællers bodele er negative, skal de ikke dele deres respektive bodele med hinanden.

Således beholder ægtefælle 1 sin negative bodel på -600.000,00, mens ægtefælle 2 beholder sin negative bodel på -150.000,00.

Undtagelser til ligedeling af en positiv delingsformue

Som det er anført ovenfor, er det udgangspunktet, at man skal dele den samlede delingsformue ligeligt. Dog er der følgende undtagelser hertil:

1. Der kan ske en skævdeling af delingsformuen, hvis jeres ægteskab har været meget kortvarigt. Typisk er det en betingelse, at ægteskabet – samt det forudgående samliv – maksimalt har varet 5 år, hvis der skal ske en skævdeling. Herudover er det betingelse for en skævdeling, at en af jer har indbragt den væsentligste del af formuen, og at en ligedeling derfor vil være åbenbar urimelig.
2. Der kan blive tale om et regulerings- eller misbrugskrav, hvis en af jer har formindsket jeres delingsformue til fordel for sit særeje, har formindsket sit særeje til fordel for delingsformuen, eller ved misbrug er skyld i, at delingsformuen er formindsket.
3. Udbetalte personlige erstatninger skal ikke deles med hinanden, hvis erstatningen fortsat er helt eller delvist i behold hos den ægtefælle, som har fået udbetalt erstatningen. Dette gælder dog ikke for så vidt angår erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for uberettiget afskedigelse og lignede godtgørelser, der udbetales i tilknytning til et ansættelsesforhold, hvorfor disse altså indgår i bodelingen.
4. Rettigheder, som ikke kan overdrages eller i øvrigt har personlig karakter, indgår kun i formuedelingen, i det omfang det er foreneligt med de regler, der gælder for disse rettigheder. Dette kan f.eks. være en eventuel goodwill i en virksomhed, ophavsrettigheder til et kunstværk eller lignende, som kan holdes udenfor bodelingen.
5. Jeres pensionsopsparinger indgår som udgangspunkt ikke i ligedelingen, hvilket jo potentielt kan skabe en stor skævdeling. Du kan læse mere om behandlingen af pensionsopsparinger ved skilsmisser her.

Ved særeje

Hvis din ægtefælle og dig har helt eller delvist særeje, vil delingen af jeres formue ikke ske på samme måde, som det ovenfor anførte om deling ved et rent formuefællesskab.

Et særeje kan etableres ved, at I enten selv har oprettet en ægtepagt indeholdende bestemmelser om særeje, eller ved at I har modtaget gaver eller arv fra tredjemand, som er gjort til særeje. Du kan læse mere om etablering af særeje og særejetyperne her.

Hvis I har særeje for alt, hvad I hver især ejer, skal der slet ikke ske nogen deling i forbindelse med jeres separation/skilsmisse. Det vil altså sige, at I hver især blot kan beholde, hvad I hver især ejer som særeje. Et aktiv, som I ejer sammen, skal dermed blot deles mellem jer efter aktivets ejerhold, idet jeres respektive ejerandele i aktivet er hver jeres særeje.

Hvis I derimod alene har delvist særeje, skal der stadig være en bodeling for så vidt angår de aktiver, som indgår i formuefællesskabet. I en sådan situation er det altså alene særejet, som holdes uden for delingen.

Det er alle de aktiver og passiver, som I ejer pr. den dato, hvor I anmoder om separation eller skilsmisse, og som ikke er gjort til særeje, der skal indgå i jeres delingsformue og dermed i bodelingen.

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan en bodeling med delvist særeje kan se ud:

Eksempel på en bodeling, hvor der er delvist særeje:

Aktiver/passiver	Ægtefælle 1’s bodel	Ægtefælle 2’s bodel	Ægtefælle 1’s særeje	Ægtefælle 2’s særeje
Ejendom, som ejes i fællesskab. Markedspris: 1 mio. kr.	500.000,00	500.000,00
Fælles gæld i ejendommen. I alt: kr. 500.000,00	-250.000,00	-250.000,00
Bil, som alene ejes af ægtefælle 1.	100.000,00
Ægtefællernes respektive bankkonti	50.000,00	100.000,00
Virksomhed, som i henhold til ægtepagt, er ægtefælle 1’s særeje			1.000.000,00
Arv, som ægtefælle 2 har modtaget som særeje				100.000,00
Bodele i alt:	400.000,00	350.000,00

 

Ægtefælle 1 har således et særeje på kr. 1.000.000,00, som ikke skal deles med ægtefælle 2, ligesom ægtefælle 2 har et særeje på kr. 100.000,00, som ikke skal deles med ægtefælle 1.

Derimod skal ægtefællers delingsformue deles ligeligt mellem ægtefællerne. Delingsformuen er på i alt kr. 750.000,00, når ægtefællernes bodele lægges sammen.

Ægtefælle 1 skal aflevere halvdelen af sin positive bodel til ægtefælle 2, dvs. kr. 200.000,00.

Ægtefælle 2 skal aflevere halvdelen af sin positive bodel til ægtefælle 1, dvs. kr. 175.00,00.

På den måde ender hver ægtefælle med kr. 375.000,00 af delingsformuen.

Samlet set står ægtefælle 1 dermed med 1.375.000,00 efter bodelingen, mens ægtefælle 2 står med 475.000,00 efter bodelingen, når ægtefællernes respektive særeje medregnes.

Som regneeksempelet viser, får et særeje dermed stor betydning. Hvis parterne ikke havde haft et særeje hver især, skulle de have delt den samlede formue, herunder virksomheden og arven, ligeligt mellem sig, og så havde hver ægtefælle stået med kr. 925.000,00 efter skilsmissen.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan man gør bodelingen op ved skilsmisse

Hvis du har spørgsmål til hvordan man gør bodelingen op ved f.eks. en skilsmisse, så er du meget velkommen til at kontakte vores dygtige advokater til en uforpligtende samtale på telefon 70101330. Har du brug for en advokat, der kan rådgive dig om andet end en skilsmisse, står vi hos advokatgruppen altid klar til at hjælpe dig. Du kan finde mere information her.