Hvem må udtage hvad ved en bodeling?

Den kvalitative bodeling; Den fysiske fordeling af aktiver/passiver

Det kan være svært at vide, hvem der må udtage hvad ved en bodeling. Det kan du læsere nærmere om her.

Når I skal gøre jeres formuefællesskab op i forbindelse med en bodeling, skal I først lave en kvantitativ bodeling. Dette betyder, at man rent talmæssigt skal opgøre, hvor stor en andel af jeres samlede formue, I hver især har krav på at få rent beløbsmæssigt. Du kan læse mere om denne talmæssige opgørelse ved at klikke her.

Når den talmæssige opgørelse er på plads, skal I herefter fordele de fysiske aktiver, som indgår i jeres formuefællesskab, mellem jer; dette kaldes den kvalitative bodeling.

På denne side kan du læse om den kvalitative bodeling – altså om den efterfølgende fysiske fordeling af aktiverne/passiverne mellem jer.

Fordelingen ved en kvalitativ bodeling

Som udgangspunkt har den af jer, som ejer en bestemt genstand, førsteret til at beholde genstanden i forbindelse med bodelingen. Hvis I er enige om, at den anden ægtefælle i stedet skal udtage genstanden, eller at genstanden skal sælges, kan I dog godt aftale dette.

Hvis I ejer en genstand sammen, f.eks. jeres ejendom, som I bor i, skal I blive enige om, hvem af jer, der skal have lov til at udtage ejendommen i forbindelse med skilsmissen, eller om ejendommen skal sælges. Hvis I ikke kan blive enige om dette, vil det i sidste ende være domstolene, der skal tage stilling til det.

Hvis du udtager flere aktiver, end du beløbsmæssigt har krav på, skal du indbetale forskellen kontant til den anden ægtefælle, så I beløbsmæssigt står med det samme efter bodelingen.

Nedenfor kan du se et eksempel på en kvalitativ bodeling.

Eksempel på en kvalitativ bodeling:

Trin 1

Først skal der laves en kvantitativ bodeling.

Den kvantitative bodeling kan se sådan ud:

Aktiver/passiver	Ægtefælle 1’s bodel	Ægtefælle 2’s bodel
Ejendom, som ejes i fællesskab. Markedspris i alt: 1 mio. kr.	500.000,00	500.000,00
Fælles gæld i ejendommen. I alt: kr. -500.000,00	-250.000,00	-250.000,00
Bil, som alene ejes af ægtefælle 1.	100.000,00
Ægtefællernes respektive bankkonti	50.000,00	100.000,00
Bodele i alt:	400.000,00	350.000,00

Således er der her en fælles delingsformue på i alt kr. 750.000,00.

Ægtefælle 1 skal aflevere halvdelen af sin positive bodel til ægtefælle 2, dvs. kr. 200.000,00.

Ægtefælle 2 skal aflevere halvdelen af sin positive bodel til ægtefælle 1, dvs. kr. 175.00,00.

På den måde ender hver ægtefælle med kr. 375.000,00, hvilket er halvdelen af den samlede formue på kr. 750.000,00.

Trin 2

Herefter skal aktiverne fysisk fordeles mellem ægtefællerne (den kvalitative bodeling).

Ægtefællerne er enige om, at ægtefælle 1 skal udtage alle aktiver og passiver på nær ægtefælles 2’s egen bankkonto.

Dermed udtager ægtefælle 1 følgende aktiver:

Aktiv	Værdi (kr.)
Ejendom	1.000.000,00
Gæld i ejendommen	-500.000,00
Bil	100.000,00
Egen bankkonto	50.000,00
I alt	650.000,00

 

Ægtefælle 2 udtager derimod alene følgende aktiv:

Aktiv	Værdi (kr.)
Egen bankkonto	100.000,00
I alt	100.000,00

Som det er anført ovenfor, skulle hver ægtefælle beløbsmæssigt stå med kr. 375.000,00 efter bodelingen.

Idet ægtefælle 1 udtager aktiver til en værdi af kr. 650.000,00, skal ægtefælle 1 således betale kontant kr. 275.000,00 til ægtefælle 2. Selvom ægtefælle 1 udtager langt de fleste aktiver i bodelingen, ender begge ægtefæller således beløbsmæssigt med det samme – nemlig kr. 375.000,00.

Har du spørgsmål til, hvem må der udtage hvad ved en bodeling?

Du er altid velkommen til at kontakte vores specialiserede advokater til en uforpligtende snak på telefon 70101330, hvis du er i tvivl om hvem der må udtage hvad ved en bodeling. Vi er en del af Advokatgruppen, som har formidlet Ret Ligetil, siden 1987.